Indtast dit fødsels årstal og se hvad det betyder
Kinesisk
Nytår
De kinesiske fester fastlægges
efter en solkorrigeret månekalender. Det vil sige, at festerne flytter sig i
forhold til solåret, ganske ligesom vi kender det fra de kristne fester, der
alle - på nær juleaften - fastlægges efter påskedag (som falder på første
søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn).
Den kalender man tidlige beregnede festernes placering udfra regnes for den ældste
månekalender i verden. Festernes placering var også forbundet med landbrugsåret,
fordi tiderne for såning og høst blev fastlagt efter denne kalender og dermed
også de fester, der altid er forbundet hermed med især høsten. Året er på
12 måneder, der alle varer 29,5 døgn og for at få det til at passe, var er
indlagt en skudmåned for hver 2,5 år.
Tid
for status
Den kinesiske forårs og nytårsfest finder sted i januar/februar måned. Helt
præcist på den første nymåne efter 21. januar. Det er en tid fyldt med
munterhed og glæde, hvor man holder store festmåltider og besøger venner og
bekendte. Husene bliver gjort forårsrene, regnskaber bliver afsluttet, og man
indlader sig ikke på nye forretninger, mens festen står på. I det hele taget
er tiden omkring det kinesiske nytår præget af; oprydning, afslutning og
orden. Nytåret er også tiden for at anskaffe sig nyt tøj og nye sko, så man
er klar til at indtræde i det nye år frisk og fin. Man lægger det gamle år
bag sig og kaster sig ind i det nye år. De små kinesiske børn får penge af
familiens nære voksne.
De gamle papirgudebilleder pilles af dørene og nye bliver sat op. Røde
papirstrimler bliver fæstnet til dørene og rundt omkring inde i huset.
Strimlerne bemales med skrifttegn, for et godt og langt liv med rigdom, lykke.
Der males også tegn som besværgelser, der skal afværge onde ånder i at
flytte ind. Der er tradition for ofring til formildelse af guderne. I festen
indgår også musik, hvor man slår på trommer og på klanginstrumenter og man
affyrer fyrværkeri, alt sammen for at bortdrive de onde ånder.
Lygtefesten
Nytårsfesten afsluttes med Lygtefesten. Den varer i tre dage. Foran bygningerne
tændes lygter i alle former, størrelser og farver (dog ikke hvid, der i Kina
regnes som sorgfarve). Papirdrager på op til 100 meter bæres af mænd, som er
inde i dragen, så kun deres ben stikker ud for neden, snor sig i gaderne. Det
er også ved lygtefesten de store løver kommer frem. Løvedansen udføres med
store og farvestrålende pap-machéløver, der også bæres af mænd. Meningen
er at forbipasserende skal drille løverne, som så skal løbe efter dem og
snappe dem, mens løverne ruller med øjnene.
Hele Kina holder fødselsdag
Men det helt særlige ved det kinesiske nytår er, at det er alle kineseres fødselsdag!!
I Kina holder man ikke individuelle fødselsdage, som vi gør det for at markere
lige netop den dag vi er født. Det interesserer ikke kineserne så meget. Langt
mere går de op i hvilket år de er født, altså regnet efter det kinesiske
dyrekredskalender. Hvert år er betegnet med et dyr og dem der er født i det pågældende
år er tillagt det dyrs særlige egenskaber. Den kinesiske dyrekreds består af
12 dyr, og man angiver hvilken et af Rottens år, man er født. Ved Nytåret i
år bevæger kineserne sig ind i Slangens år!